DE 4 GLOBALISERINGSPERSPEKTIVER
REALISMEN
Realisternes syn på globalisering repræsenterer meningen om, at staterne har forskudt den politiske regulering til det overstatslige niveau herunder EU, WTO (verdenshandels organisationen) og IMF (internationale valutafond). Realisterne fokusere på magtfordelingen med hensyn til at nationale politiske beslutninger overføres til det international niveau. Det er denne magtfordeling, de mener har ændret sig, og at det fører til mindre gennemsigtighed i beslutningerne.
Realisternes opfattelse historisk set er, at international politik drejer sig om det samme igen og igen. Det vil sige at de suveræne stater konkurrerer med hinanden, sådan har det altid været - globalisering eller ej. Det er staterne der er de afgørende aktører, og det er dem der sætter rammerne for virksomheder, organisationer og personer.
International politik fører ofte til krig, og den nationale sikkerhed er en afgørende værdi.
Artikel: "Overblik: Hvorfor vil Thorning ændre retsforbeholdet?"
Realisternes syn på globalisering er, at reguleringen i stigende grad sker på det overstatslige niveau.
Artiklen fra TV2 nyhederne fortæller, at Danmarks er mellemskab af Maastricht-traktaten er på bekostning af en række forbehold. Det vil sige, at Danmark helt eller delvis holder sig uden for EU-samarbejdet, når der er tale om forsvar, euro, unionsborgerskab og retlige anliggender.
Danmark har altså en række punkter, der stadig bestemmes på internationalt niveau, og er med disse forbehold ikke en del af det overstatslige samarbejde.
Realisternes syn på globalisering repræsenterer meningen om, at staterne har forskudt den politiske regulering til det overstatslige niveau herunder EU, WTO (verdenshandels organisationen) og IMF (internationale valutafond). Realisterne fokusere på magtfordelingen med hensyn til at nationale politiske beslutninger overføres til det international niveau. Det er denne magtfordeling, de mener har ændret sig, og at det fører til mindre gennemsigtighed i beslutningerne.
Realisternes opfattelse historisk set er, at international politik drejer sig om det samme igen og igen. Det vil sige at de suveræne stater konkurrerer med hinanden, sådan har det altid været - globalisering eller ej. Det er staterne der er de afgørende aktører, og det er dem der sætter rammerne for virksomheder, organisationer og personer.
International politik fører ofte til krig, og den nationale sikkerhed er en afgørende værdi.
Artikel: "Overblik: Hvorfor vil Thorning ændre retsforbeholdet?"
Realisternes syn på globalisering er, at reguleringen i stigende grad sker på det overstatslige niveau.
Artiklen fra TV2 nyhederne fortæller, at Danmarks er mellemskab af Maastricht-traktaten er på bekostning af en række forbehold. Det vil sige, at Danmark helt eller delvis holder sig uden for EU-samarbejdet, når der er tale om forsvar, euro, unionsborgerskab og retlige anliggender.
Danmark har altså en række punkter, der stadig bestemmes på internationalt niveau, og er med disse forbehold ikke en del af det overstatslige samarbejde.
LIBERALISMEN
Liberalisternes syn på globalisering er drævet af liberaliseringsprocesser og den teknologiske udvikling.
Liberalisterne har et positivt syn på globaliseringen. Det tætte samarbejde involvere alle stater, som er med til at skabe en fredelig men også sårbar proces landene imellem.
Investeringer foregår der hvor det er mest fordelagtigt for kapitalen, det er med til at skabe udvikling. Den fri bevægelighed er i fokus, og verden ses som værende uden grænser.
Modstandere af den liberale globalisering mener, at uligheden øges for verdens fattigste, hvilket kan føre til store konflikter så som terrorisme.
Liberalisternes syn på globalisering er drævet af liberaliseringsprocesser og den teknologiske udvikling.
Liberalisterne har et positivt syn på globaliseringen. Det tætte samarbejde involvere alle stater, som er med til at skabe en fredelig men også sårbar proces landene imellem.
Investeringer foregår der hvor det er mest fordelagtigt for kapitalen, det er med til at skabe udvikling. Den fri bevægelighed er i fokus, og verden ses som værende uden grænser.
Modstandere af den liberale globalisering mener, at uligheden øges for verdens fattigste, hvilket kan føre til store konflikter så som terrorisme.
CIVILSAMFUNDSTEORI
Civilsamfundsteorien går ud på at borgere på tværs af grænserne organiserer sig og skaber alliancer.
Dette kan fx være ungdomsorganisationer, mediebureauer eller interesseorganisationer, som fx Greenpeace eller Amnesty International. Det kan også være almindelige borgere der deltager i debatter og forums, hvor globale meningsdannelser finder sted.
Formålet med disse alliancer er som oftest at sørge for at informationer ikke holdes skjult for befolkningen og flere af interesseorganisationerne kæmper for at sætte fokus på bestemte problematikker, for at sikre at samfundet er oplyst og for at påvirke regeringer og politikkere til at agerer indenfor disse fokusområder.
I artiklen "Fra lokal til global meningsdannelse" er der fokus på hvordan nem kommunikation via internettet bringer mennesker sammen på tværs af grænserne. Dette giver mulighed for at søge viden om politik og andre aktiviteter i andre lande. Det er også medvirkende til en global meningsdannelse, der kan have indflydelse på politikken i de forskellige lande, da politikere nu ikke kun skal tage højde for hvad landets egne borgere mener, men også for hvilken holdning de kan ske at blive influeret af fra borgere i andre lande.
Civilsamfundsteorien går ud på at borgere på tværs af grænserne organiserer sig og skaber alliancer.
Dette kan fx være ungdomsorganisationer, mediebureauer eller interesseorganisationer, som fx Greenpeace eller Amnesty International. Det kan også være almindelige borgere der deltager i debatter og forums, hvor globale meningsdannelser finder sted.
Formålet med disse alliancer er som oftest at sørge for at informationer ikke holdes skjult for befolkningen og flere af interesseorganisationerne kæmper for at sætte fokus på bestemte problematikker, for at sikre at samfundet er oplyst og for at påvirke regeringer og politikkere til at agerer indenfor disse fokusområder.
I artiklen "Fra lokal til global meningsdannelse" er der fokus på hvordan nem kommunikation via internettet bringer mennesker sammen på tværs af grænserne. Dette giver mulighed for at søge viden om politik og andre aktiviteter i andre lande. Det er også medvirkende til en global meningsdannelse, der kan have indflydelse på politikken i de forskellige lande, da politikere nu ikke kun skal tage højde for hvad landets egne borgere mener, men også for hvilken holdning de kan ske at blive influeret af fra borgere i andre lande.
KRITISKE GLOBALISERINGSFORSKERE
Kritiske globaliseringsforskere er ikke kritiske overfor globalisering men overfor magthaverne indenfor globaliseringen.
Ifølge globaliseringsforskerne er globalisering en historisk udviklingsproces. De mener også at der indenfor globalisering er blevet en tendens til at hegemoner bestemmer dagsordenen for globaliseringen, både økonomisk og politisk, og at der sjælendt stilles spørgsmålstegn ved disse bestemmelser, da de bliver normen for globalisering.
Indenfor de kritiske globaliseringsstudier interesserer man sig især for industri- og finanskapitalen. De store spillere indenfor både politik og handel bliver styrket, mens de allerede små spillere bliver svækket.
De kritiske globaliseringsforskere ser en problematik i at stadig flere stater overlader beslutningstagningen til et overstatsligt niveau, som fx EU, Verdenshandelsorganisationen WTO og Verdensbanken. Ved at det er specialister og embedsmænd, der træffer beslutningerne, bliver det sværere for den enkelte borger at få indflydelse og gennemskue politikker og beslutninger.
En konsekvens af dette bliver at transnationale virksomheder for mulighed for, i skyggen af de overstatslige beslutningstagere, at styrke deres egene finansielle interesser og dermed blive endnu større.
Dét at verdens rige befolkning bliver rigere, og fattige befolkning bliver fattigere, skaber voldsomme konflikter og er medvirkende til et større omfang af terrorisme.
Grundet den almene borges ringe mulighed for indflydelse, bliver flere og flere kritiske overfor den markedsstyrede globalisering.
Denne konflikt beskriver globaliseringsforskerne som et møde mellem eliten og folket.
Artiklen "Why globalisation may not reduce inequality in poor countries" fra The Economist fortæller hvordan globaliseringen kan være medvirkende til en øget ulighed i samfundene rundt om i verden, trods de fleste økonomer mener at globaliseringen skulle skabe større lighed.
En af årsagerne kan være at når personer i fattigere nationer, som fx Kina, bliver ansat i en international virksomhed, vil denne person modtage en højere løn end personer ansat i lokale virksomheder. Ved at arbejde sammen med de eksperter der ofte er i større virksomheder, og ved at skulle leve op til stramme deadlines i de internationale virksomheder, bliver disse ansatte dygtigere og mere produktive, og kan derfor kræve endnu mere i løn. På denne måde forstærkes uligheden i samfundet.
Kritiske globaliseringsforskere er ikke kritiske overfor globalisering men overfor magthaverne indenfor globaliseringen.
Ifølge globaliseringsforskerne er globalisering en historisk udviklingsproces. De mener også at der indenfor globalisering er blevet en tendens til at hegemoner bestemmer dagsordenen for globaliseringen, både økonomisk og politisk, og at der sjælendt stilles spørgsmålstegn ved disse bestemmelser, da de bliver normen for globalisering.
Indenfor de kritiske globaliseringsstudier interesserer man sig især for industri- og finanskapitalen. De store spillere indenfor både politik og handel bliver styrket, mens de allerede små spillere bliver svækket.
De kritiske globaliseringsforskere ser en problematik i at stadig flere stater overlader beslutningstagningen til et overstatsligt niveau, som fx EU, Verdenshandelsorganisationen WTO og Verdensbanken. Ved at det er specialister og embedsmænd, der træffer beslutningerne, bliver det sværere for den enkelte borger at få indflydelse og gennemskue politikker og beslutninger.
En konsekvens af dette bliver at transnationale virksomheder for mulighed for, i skyggen af de overstatslige beslutningstagere, at styrke deres egene finansielle interesser og dermed blive endnu større.
Dét at verdens rige befolkning bliver rigere, og fattige befolkning bliver fattigere, skaber voldsomme konflikter og er medvirkende til et større omfang af terrorisme.
Grundet den almene borges ringe mulighed for indflydelse, bliver flere og flere kritiske overfor den markedsstyrede globalisering.
Denne konflikt beskriver globaliseringsforskerne som et møde mellem eliten og folket.
Artiklen "Why globalisation may not reduce inequality in poor countries" fra The Economist fortæller hvordan globaliseringen kan være medvirkende til en øget ulighed i samfundene rundt om i verden, trods de fleste økonomer mener at globaliseringen skulle skabe større lighed.
En af årsagerne kan være at når personer i fattigere nationer, som fx Kina, bliver ansat i en international virksomhed, vil denne person modtage en højere løn end personer ansat i lokale virksomheder. Ved at arbejde sammen med de eksperter der ofte er i større virksomheder, og ved at skulle leve op til stramme deadlines i de internationale virksomheder, bliver disse ansatte dygtigere og mere produktive, og kan derfor kræve endnu mere i løn. På denne måde forstærkes uligheden i samfundet.