DEN DANSKE ERHVERVSSTRUKTUR
For at se på hvad der er særligt ved hvordan det danske erhvervsliv fungerer og bedre kunne forstå indvirkningen af globaliseringen, ser erhvervsøkonomerne på virksomhedernes ejerstruktur, virksomhedernes størrelse, institutioner/business systems, markedsøkonomi.
EJERSTRUKTUR
Ejerstrukturen i de danske virksomheder er karakteriseret ved at være ganske koncentreret.
Der er mange familieejede virksomheder.
I to tredjedele af alle aktieselskaber er det enkelte aktionærer der har aktiemajoriteten.
Danske virksomheders bestyrelser er ofte ganske uafhængige af virksomhedslederne og primært sammensat af eksterne folk der ikke er involveret i den daglige ledelse.
Virksomhedernes bestyrelser er ved lov ansvarlige for den overordnede ledelse af virksomheden, men kan dog uddelegere ansvar til den daglige leder. Det særlige ved danske bestyrelser er at de også inkluderer repræsentanter for medarbejderne.
Ejerstrukturen i de danske virksomheder er karakteriseret ved at være ganske koncentreret.
Der er mange familieejede virksomheder.
I to tredjedele af alle aktieselskaber er det enkelte aktionærer der har aktiemajoriteten.
Danske virksomheders bestyrelser er ofte ganske uafhængige af virksomhedslederne og primært sammensat af eksterne folk der ikke er involveret i den daglige ledelse.
Virksomhedernes bestyrelser er ved lov ansvarlige for den overordnede ledelse af virksomheden, men kan dog uddelegere ansvar til den daglige leder. Det særlige ved danske bestyrelser er at de også inkluderer repræsentanter for medarbejderne.
VIRKSOMHEDSSTØRRELSE
Et typisk kendetegn ved de danske virksomheder er, at det primært er små og mellemstore virksomheder. Der er i Danmark få store virksomheder, som f.eks AP Mærsk. Disse få store virksomheder har dog stor betydning for Danmark, da de står for 54 procent af omsætningen i det private erhvervsliv og hele 75 procent af al dansk eksport.
Et typisk kendetegn ved de danske virksomheder er, at det primært er små og mellemstore virksomheder. Der er i Danmark få store virksomheder, som f.eks AP Mærsk. Disse få store virksomheder har dog stor betydning for Danmark, da de står for 54 procent af omsætningen i det private erhvervsliv og hele 75 procent af al dansk eksport.
INSTITUTIONER/BUSINESS SYSTEM
For at analyserer erhvervsvirksomhederne i en bredere institutionel sammenhæng, ses der typisk på ”business systems”. Her tænkes på statens rolle, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, velfærdssystemet og ejerskabsstrukturer i finansverden.
Fragmenterede business systemer
Begrænset tillidsforhold og berøringsflade mellem erhvervsvirksomheder og offentlige intuitioner.
Koordinerede industridistrikter
Små og mellemstore virksomheder er afhængige af at offentlige institutioner kan stille højtuddannede medarbejdere, samt kapital til investeringer til rådighed for virksomhederne. Virksomhederne tager også ansvar for at oplære og videreuddanne deres medarbejdere.
Kompartmentaliserede business-systemer
Her er der ingen statsopbakning til virksomhederne. Virksomhederne skal selv finde kapital til investeringer. Her er ofte tale om masseproduktion og en lav grad af organisering både blandt arbejderne og virksomhederne.
Samarbejdsbaserede systemer
Her er der tale om en høj grad af organisering, med fokus på at finde problemløsninger der deler risici mellem alle parter.
Disse systemer er forenklede og de fleste lande vil nok have en blanding af disse systemer.
Danmark kan siges at have elementer af det fragmenterede business system og det koordinerede.
For at analyserer erhvervsvirksomhederne i en bredere institutionel sammenhæng, ses der typisk på ”business systems”. Her tænkes på statens rolle, arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet, velfærdssystemet og ejerskabsstrukturer i finansverden.
Fragmenterede business systemer
Begrænset tillidsforhold og berøringsflade mellem erhvervsvirksomheder og offentlige intuitioner.
Koordinerede industridistrikter
Små og mellemstore virksomheder er afhængige af at offentlige institutioner kan stille højtuddannede medarbejdere, samt kapital til investeringer til rådighed for virksomhederne. Virksomhederne tager også ansvar for at oplære og videreuddanne deres medarbejdere.
Kompartmentaliserede business-systemer
Her er der ingen statsopbakning til virksomhederne. Virksomhederne skal selv finde kapital til investeringer. Her er ofte tale om masseproduktion og en lav grad af organisering både blandt arbejderne og virksomhederne.
Samarbejdsbaserede systemer
Her er der tale om en høj grad af organisering, med fokus på at finde problemløsninger der deler risici mellem alle parter.
Disse systemer er forenklede og de fleste lande vil nok have en blanding af disse systemer.
Danmark kan siges at have elementer af det fragmenterede business system og det koordinerede.
MARKEDSØKONOMITYPE
I stedet for at se på business systemer kan man se på markedsøkonomien i landet for at beskrive erhvervslivets institutionelle indpakning. Dette gøres ud fra antagelsen om, at markedsøkonomien i landet har direkte indflydelse på hvordan virksomhederne organiserer sig. De samfundsøkonomiske strukturer bestemmer forløbet af innovationsprocesserne i virksomhederne. Produktmarkedet, finansmarkedet, arbejdsmarkedet samt velfærdsstaten og uddannelsessystemet er afgørende for innovationssystemet.
Der er tale om fem forskellige typer af markedsøkonomityper.
I stedet for at se på business systemer kan man se på markedsøkonomien i landet for at beskrive erhvervslivets institutionelle indpakning. Dette gøres ud fra antagelsen om, at markedsøkonomien i landet har direkte indflydelse på hvordan virksomhederne organiserer sig. De samfundsøkonomiske strukturer bestemmer forløbet af innovationsprocesserne i virksomhederne. Produktmarkedet, finansmarkedet, arbejdsmarkedet samt velfærdsstaten og uddannelsessystemet er afgørende for innovationssystemet.
Der er tale om fem forskellige typer af markedsøkonomityper.
- De angelsaksiske
- De skandinaviske
- De sydøstasiatiske
- De kontinentaleuropæiske
- De sydeuropæiske
DE SKANDINAVISKE MARKEDSØKONOMIER ER KENDETEGNET VED AT HAVE:
- Et åbent og konkurrence baseret produktmarked, med staten som partner og facilitator.
- Et fleksibelt arbejdsmarked.
- Et koncentreret finansmarked med aktier fordelt på få personer.
- En vældfærdsstat med højt skatteniveau, mange sociale ydelser, staten spiller en stor rolle.
- Høje offentlige udgifter til uddannelse, fokus på kvaliteten af uddannelser både i grundskole og på videregående uddannelse.