DET DANSKE VÆRDIFÆLLESSKAB
Nordisk Ministerråd har forsøgt at udarbejde en oversigt over de værdier, der kan have en positiv effekt på konkurrenceparametrene i de Nordiske lande. Dette er gjort med henblik på at fremtidssikre de skandinaviske modeller, og finde frem til de kernekompetencer og styrker der ligger i de Nordiske værdier set ud fra et globaliseringsperspektiv.
Det er nu og i fremtiden ud fra disse seks værdier, Norden kan skille sig ud i konkurrencen med andre lande.
De seks værdier der skal udgøre konkurrenceparametrene:
LIGHED
Danmark og de andre nordiske lande hører under det der kaldes ”den universelle model”. Modellen er en vældfærdsmodel der kendetegnes ved, at der som udgangspunkt er en høj grad af solidaritet i samfundet med lige adgang til sundheds- og uddannelsesydelser. Der er dermed skabt et sikkerhedsnet, hvor alle i befolkningen er forpligtede til at bidrage til dette. Finansieringen af ydelserne sker igennem et relativt højt skattetryk.
Det er i en vis udstrækning staten der bidrager til børnepasning og ældrepleje, det er medvirkende til, at kvinderne har nemmere ved at opnå ligestilling og komme ind på arbejdsmarkedet. Dette medfører, at alle talenter i befolkningen kommer i spil, hvilket der er behov for i så lille et land som Danmark.
Disse vældfærdsydelser er et konkurrenceparameter som de nordiske lande kan sælge i udlandet.
Den danske befolkning er stolte af velfærdsmodellen, men ved undersøgelser viser, at danskerne giver udtryk for at lighed ikke er så vigtigt et parameter for dem. Dette forklares dog med, at man i Danmark som udgangspunkt får dækket de basale behov som mad, tøj, sundhed osv.
Danmark er ifølge Ginikvotienten et af de lande i verden, hvor indkomsterne er mest ligelig fordelt, forskellen på rig og fattig er dermed ikke så stor som i andre lande. Der er dog en tendens til at uligheden, i Danmark, i de senere år er stigende.
TILLID
Tillid opdeles i to dimensioner den sociale tillid og den institutionelle tillid.
Den sociale tillid karakteriseres ved at danskerne generelt set har stor tillid til og stoler på hinanden. Denne tillid er med til at gøre det nemmere at handle med hinanden Det er derudover med til at udvikle innovation i den forstand, at man tør at tænke kreative tanker i et trykt miljø. Man begrunder den høje grad af tillid med, at der i Danmark historisk set, har været og er et aktivt foreningsliv.
Den institutionelle tillid karakteriseres ved at danskerne har tillid til og stoler på de danske politikere. Det er ikke kun politikerne danskerne stoler på, men også de forskellige samfundsinstitutioner som politiet og retsvæsen. Derimod har dagspressen ikke den store tillid blandt danskerne.
Der er i Danmark lav grad af korruption og et forholdsvis stabilt politisk og økonomisk system. Der er tradition for, at man i Danmark, både i civilsamfundet og på politisk niveau prøver at undgå konflikt men i højere grad er konsensus søgende. Dette er medvirkende til den høje grad af tillid i befolkningen.
INKLUSION
Der er i Danmark på næsten alle niveauer tale om brede og inkluderende forhandlinger, Norden har udviklet det der kaldes for en forhandlingsøkonomi og en blandingsadministration (Hernes 1978).
Der skelenes i den forbindelse mellem begreberne ”bonding” og ”bridging”
Bonding er forbundet med værdien tillid som tidligere er blevet beskrevet. Når en gruppe af mennesker kender hinanden godt opstår der færre misforståelser og konflikter, men denne form for gruppetænkning er ifølge professor og forskning psykolog Irving Janis fra Yale University, med til at skabe en konfliktskyhed, hvor man risikere at miste evnen til at lave rationelle og fornuftige beslutninger på grund af trangen til at bevare harmonien i gruppen. Gruppen vil have en tendens til, at se folk uden for netværket som værende negative og stereotype.
Bridging er forbundet med værdien inklusion, hvor det drejer sig om at dyrke forskelligheden og uenigheden. Forskellighed og uenighed ses som værende en styrke der er medvirkende til nytænkning. Når nye ideer skal genereres kræves der en form for netværksdynamik i form af forskellighed (inklusion), men samtidig kræver det også tillid, det er altså to værdier der er uløseligt er forbundet.
PROTESTANTISK ARBEJDSETIK
Ved protestantismen arbejdes der formålsrationelt og metodisk for frelseren. Når livet er slut, gives der tilgivelse fra Gud. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med denne tilgivelse, da den først viser sig ved livets slutning. For at imødegå denne usikkerhed arbejdede puritanerne nøjsomt og metodisk i håbet og troen på at høre til de udvalgte.
De historiske rødder er i dag medvirkende til den betydning der tillægges den protestantiske arbejdsetik. Det skal dog ikke forstås i den forstand at danskerne arbejder meget, men at danskerne tager deres arbejde meget alvorligt. De motiveres af og sætter en ære i at udføre deres arbejde godt og mange skaber sig en identitet igennem deres arbejde.
LAV MAGTDISTANCE
Der er i befolkningen en stigende tendens til, at man ikke følger arbejdsinstrukser som man er uenig i, der er i højere grad fokus på refleksivitet, hvor det kan diskuteres hvad der er rigtigt og forkert. Moralsk adfærd er derfor situationsbestemt, dette kaldes for forhandlingsmoral.
Den faldende autoritetstro beskriver kultursociologen Geert Hofstede ved at placere forskellige lande i kulturelle grupperinger. Han har blandt andet konstrueret et ”magtdistance-indeks”, dette indeks fortæller noget om, de mennesker i befolkningen der er lavest i hierarkiet acceptere denne magtdistance. Hvis der scores lavt er magtdistancen lav, dette er et tegn på at det er samtale og forhandling mellem medarbejder og arbejdsgiver der er i fokus.
Et andet indeks kaldes for ”tryghedsindekset” der handler om i hvor høj grad befolkningen trives med ting der umiddelbart ikke lige er til at gennemskue og komplekse. Danskerne ser på dette som værende en udfordring og ikke et problem, hvilket er positivt, når der skal arbejdes med nye innovative løsninger.
ÆSTETIK
Æstetik deles op i to parametre den visuelle æstetik og den sociale æstetik.
Den visuelle æstetik omhandler design, mode og film hvor Danmark klarer sig forholdsvis godt.
Den sociale æstetik omhandler ordentlighed og retfærdighed, der er i den danske befolkning tilfredshed med den måde demokratiet fungere på, det ses som værende både retfærdigt og ordentligt.
Ydermere er den sociale æstetik et spørgsmål om moral i den offentlige befolkning. I blandt OECD-landende ligger danskernes moral højt. Det er ikke velset, at man prøver at snyde det offentlige system. Det er dog tankevækkende at sort arbejde ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed udgør et beløb på 46 milliarder kroner årligt. Den værdi skat går glip af er ca. 8 milliarder kroner fra 2001 til 2005.
Det er nu og i fremtiden ud fra disse seks værdier, Norden kan skille sig ud i konkurrencen med andre lande.
De seks værdier der skal udgøre konkurrenceparametrene:
- Lighed
- Tillid
- Inklusion
- Protestantisk arbejdsetik
- Lav magtdistance
- Æstetik
LIGHED
Danmark og de andre nordiske lande hører under det der kaldes ”den universelle model”. Modellen er en vældfærdsmodel der kendetegnes ved, at der som udgangspunkt er en høj grad af solidaritet i samfundet med lige adgang til sundheds- og uddannelsesydelser. Der er dermed skabt et sikkerhedsnet, hvor alle i befolkningen er forpligtede til at bidrage til dette. Finansieringen af ydelserne sker igennem et relativt højt skattetryk.
Det er i en vis udstrækning staten der bidrager til børnepasning og ældrepleje, det er medvirkende til, at kvinderne har nemmere ved at opnå ligestilling og komme ind på arbejdsmarkedet. Dette medfører, at alle talenter i befolkningen kommer i spil, hvilket der er behov for i så lille et land som Danmark.
Disse vældfærdsydelser er et konkurrenceparameter som de nordiske lande kan sælge i udlandet.
Den danske befolkning er stolte af velfærdsmodellen, men ved undersøgelser viser, at danskerne giver udtryk for at lighed ikke er så vigtigt et parameter for dem. Dette forklares dog med, at man i Danmark som udgangspunkt får dækket de basale behov som mad, tøj, sundhed osv.
Danmark er ifølge Ginikvotienten et af de lande i verden, hvor indkomsterne er mest ligelig fordelt, forskellen på rig og fattig er dermed ikke så stor som i andre lande. Der er dog en tendens til at uligheden, i Danmark, i de senere år er stigende.
TILLID
Tillid opdeles i to dimensioner den sociale tillid og den institutionelle tillid.
Den sociale tillid karakteriseres ved at danskerne generelt set har stor tillid til og stoler på hinanden. Denne tillid er med til at gøre det nemmere at handle med hinanden Det er derudover med til at udvikle innovation i den forstand, at man tør at tænke kreative tanker i et trykt miljø. Man begrunder den høje grad af tillid med, at der i Danmark historisk set, har været og er et aktivt foreningsliv.
Den institutionelle tillid karakteriseres ved at danskerne har tillid til og stoler på de danske politikere. Det er ikke kun politikerne danskerne stoler på, men også de forskellige samfundsinstitutioner som politiet og retsvæsen. Derimod har dagspressen ikke den store tillid blandt danskerne.
Der er i Danmark lav grad af korruption og et forholdsvis stabilt politisk og økonomisk system. Der er tradition for, at man i Danmark, både i civilsamfundet og på politisk niveau prøver at undgå konflikt men i højere grad er konsensus søgende. Dette er medvirkende til den høje grad af tillid i befolkningen.
INKLUSION
Der er i Danmark på næsten alle niveauer tale om brede og inkluderende forhandlinger, Norden har udviklet det der kaldes for en forhandlingsøkonomi og en blandingsadministration (Hernes 1978).
- Arbejdstager og arbejdsgiver indgår begge i overenskomstforhandlinger.
- I politiske beslutninger inddrages eksperter og interessegrupper.
- Befolkningen inddrages ved folkeafstemninger om EU-forhold
Der skelenes i den forbindelse mellem begreberne ”bonding” og ”bridging”
Bonding er forbundet med værdien tillid som tidligere er blevet beskrevet. Når en gruppe af mennesker kender hinanden godt opstår der færre misforståelser og konflikter, men denne form for gruppetænkning er ifølge professor og forskning psykolog Irving Janis fra Yale University, med til at skabe en konfliktskyhed, hvor man risikere at miste evnen til at lave rationelle og fornuftige beslutninger på grund af trangen til at bevare harmonien i gruppen. Gruppen vil have en tendens til, at se folk uden for netværket som værende negative og stereotype.
Bridging er forbundet med værdien inklusion, hvor det drejer sig om at dyrke forskelligheden og uenigheden. Forskellighed og uenighed ses som værende en styrke der er medvirkende til nytænkning. Når nye ideer skal genereres kræves der en form for netværksdynamik i form af forskellighed (inklusion), men samtidig kræver det også tillid, det er altså to værdier der er uløseligt er forbundet.
PROTESTANTISK ARBEJDSETIK
Ved protestantismen arbejdes der formålsrationelt og metodisk for frelseren. Når livet er slut, gives der tilgivelse fra Gud. Der er dog en vis usikkerhed forbundet med denne tilgivelse, da den først viser sig ved livets slutning. For at imødegå denne usikkerhed arbejdede puritanerne nøjsomt og metodisk i håbet og troen på at høre til de udvalgte.
De historiske rødder er i dag medvirkende til den betydning der tillægges den protestantiske arbejdsetik. Det skal dog ikke forstås i den forstand at danskerne arbejder meget, men at danskerne tager deres arbejde meget alvorligt. De motiveres af og sætter en ære i at udføre deres arbejde godt og mange skaber sig en identitet igennem deres arbejde.
LAV MAGTDISTANCE
Der er i befolkningen en stigende tendens til, at man ikke følger arbejdsinstrukser som man er uenig i, der er i højere grad fokus på refleksivitet, hvor det kan diskuteres hvad der er rigtigt og forkert. Moralsk adfærd er derfor situationsbestemt, dette kaldes for forhandlingsmoral.
Den faldende autoritetstro beskriver kultursociologen Geert Hofstede ved at placere forskellige lande i kulturelle grupperinger. Han har blandt andet konstrueret et ”magtdistance-indeks”, dette indeks fortæller noget om, de mennesker i befolkningen der er lavest i hierarkiet acceptere denne magtdistance. Hvis der scores lavt er magtdistancen lav, dette er et tegn på at det er samtale og forhandling mellem medarbejder og arbejdsgiver der er i fokus.
Et andet indeks kaldes for ”tryghedsindekset” der handler om i hvor høj grad befolkningen trives med ting der umiddelbart ikke lige er til at gennemskue og komplekse. Danskerne ser på dette som værende en udfordring og ikke et problem, hvilket er positivt, når der skal arbejdes med nye innovative løsninger.
ÆSTETIK
Æstetik deles op i to parametre den visuelle æstetik og den sociale æstetik.
Den visuelle æstetik omhandler design, mode og film hvor Danmark klarer sig forholdsvis godt.
Den sociale æstetik omhandler ordentlighed og retfærdighed, der er i den danske befolkning tilfredshed med den måde demokratiet fungere på, det ses som værende både retfærdigt og ordentligt.
Ydermere er den sociale æstetik et spørgsmål om moral i den offentlige befolkning. I blandt OECD-landende ligger danskernes moral højt. Det er ikke velset, at man prøver at snyde det offentlige system. Det er dog tankevækkende at sort arbejde ifølge Rockwool Fondens Forskningsenhed udgør et beløb på 46 milliarder kroner årligt. Den værdi skat går glip af er ca. 8 milliarder kroner fra 2001 til 2005.