Den danske arbejdsmarkedsmodel og det danske arbejdsmarked er under pres.
De danske lønmodtagere bliver presset på løn og arbejdsvilkår af udefrakommende markedskræfter, der ikke har sammen flexicurity-system som i den danske model.
De ydre påvirkninger ses blandt andet som social dumping hvor udenlandsk arbejdskraft arbejder under dårlige vilkår, der betyder unfair konkurrence for dansk erhvervsliv.
Modellen er samtidig under pres fra EU, der debatterer om der skal fastsættes en mindsteløn i de 28 EU – lande. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det Irske lavprisselvskab Ryanair, der har placeret en base i Københavns lufthavn. Vores opfattelse er, at dette også med til at skabe pres på den danske arbejdsmarkedsmodel.
Når Ryanair etablerer sig på det danske arbejdsmarked uden overenskomst, er det et eksempel på et udefrakommende pres. Det er relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver som kan ses som køber og sælger af arbejdskraft der er på spil. Som vi ser det, vil Ryanair på det danske arbejdsmarked være med til at forringe danske lønmodtageres løn og arbejdsvilkår.
Med lønninger på 7500 kr. om måneden bliver det svært for flyselskabernes konkurrenceevne at tilbyde tilsvarende billige flybilletter.
Spørgsmålet om hvordan interessemodsætningerne mellem arbejdstager og arbejdsgiver, er et politisk tema, der omhandler hvordan disse modsætninger skal håndteres i samfundet. Dermed er der tale om hvilken samfundsmodel vi ønsker i fremtiden. Den danske arbejdsmarkedsmodel kan går hen og blive en ”discountudgave” hvor der konkurreres på den laveste fællesnævner.
Vores opfattelse er, at arbejdsmarkedsmodellen er med til at skabe fornuftige vilkår for både arbejdstager og arbejdsgiver, i og med at parterne selv forhandler løn og arbejdsvilkår.
Det er efter vores opfattelse en model vi bør værne om, men samtidig er der god grund til at diskutere hvordan den skal eksistere i fremtiden.
Der er ikke en ligetil og konkret løsning på udfordringerne i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Det er en politisk debat der kontinuerlig skal tages op til diskussion hvor modellen må tilpasse sig udviklingen. Der er dog, efter vores opfattelse, en tendens til at globaliseringsudfordringerne kan blive brugt til at indføre forskellige arbejdsmarkedsreformer i ”globaliseringens navn”.
Disse reformer ses typisk som besparelser og dermed forringelser for de danske lønmodtagere.
Det er en svær balance at tilpasse arbejdsmarkedsmodellen, hvor der på den ene side skal tages hensyn til den nødvendige konkurrenceevne, og på den anden side ønsket om at værne om det danske velfærdssamfund.
Læs mere om Ryanair-sagen her:
"Reklamechef: Ryanair er en gave til fagbevægelsen"
"En stewardesses forbrydelser"
De danske lønmodtagere bliver presset på løn og arbejdsvilkår af udefrakommende markedskræfter, der ikke har sammen flexicurity-system som i den danske model.
De ydre påvirkninger ses blandt andet som social dumping hvor udenlandsk arbejdskraft arbejder under dårlige vilkår, der betyder unfair konkurrence for dansk erhvervsliv.
Modellen er samtidig under pres fra EU, der debatterer om der skal fastsættes en mindsteløn i de 28 EU – lande. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det Irske lavprisselvskab Ryanair, der har placeret en base i Københavns lufthavn. Vores opfattelse er, at dette også med til at skabe pres på den danske arbejdsmarkedsmodel.
Når Ryanair etablerer sig på det danske arbejdsmarked uden overenskomst, er det et eksempel på et udefrakommende pres. Det er relationen mellem arbejdstager og arbejdsgiver som kan ses som køber og sælger af arbejdskraft der er på spil. Som vi ser det, vil Ryanair på det danske arbejdsmarked være med til at forringe danske lønmodtageres løn og arbejdsvilkår.
Med lønninger på 7500 kr. om måneden bliver det svært for flyselskabernes konkurrenceevne at tilbyde tilsvarende billige flybilletter.
Spørgsmålet om hvordan interessemodsætningerne mellem arbejdstager og arbejdsgiver, er et politisk tema, der omhandler hvordan disse modsætninger skal håndteres i samfundet. Dermed er der tale om hvilken samfundsmodel vi ønsker i fremtiden. Den danske arbejdsmarkedsmodel kan går hen og blive en ”discountudgave” hvor der konkurreres på den laveste fællesnævner.
Vores opfattelse er, at arbejdsmarkedsmodellen er med til at skabe fornuftige vilkår for både arbejdstager og arbejdsgiver, i og med at parterne selv forhandler løn og arbejdsvilkår.
Det er efter vores opfattelse en model vi bør værne om, men samtidig er der god grund til at diskutere hvordan den skal eksistere i fremtiden.
Der er ikke en ligetil og konkret løsning på udfordringerne i den danske arbejdsmarkedsmodel.
Det er en politisk debat der kontinuerlig skal tages op til diskussion hvor modellen må tilpasse sig udviklingen. Der er dog, efter vores opfattelse, en tendens til at globaliseringsudfordringerne kan blive brugt til at indføre forskellige arbejdsmarkedsreformer i ”globaliseringens navn”.
Disse reformer ses typisk som besparelser og dermed forringelser for de danske lønmodtagere.
Det er en svær balance at tilpasse arbejdsmarkedsmodellen, hvor der på den ene side skal tages hensyn til den nødvendige konkurrenceevne, og på den anden side ønsket om at værne om det danske velfærdssamfund.
Læs mere om Ryanair-sagen her:
"Reklamechef: Ryanair er en gave til fagbevægelsen"
"En stewardesses forbrydelser"