GLOBALISERINGSDEBATTER
Debatten om globalisering svinger mellem ”globalisterne”, der forsvarer globaliseringens omfattende gavnlige effekter og ”kritikerne” der er skeptiske overfor globaliseringens nyhedsværdi og effekter.
Der er over tiden opstået 6 globaliserings debatter:
1. GLOBALISERINGEN ER ET NYT FÆNOMEN < > DER ER INTET NYT UNDER SOLEN
Denne debat handler om at vi befinder os i en globaliseret tidsalder, som er årsagen til et skift i vores måde at tænke på og udfører politik og økonomi.
Samtidig kan det rent historisk set ses at globaliseringen har haft sine op- og nedture. globaliseringen har eksisteret i en version 1.0., 2.0. og er måske på vej ind i en version 3.0. Altså kan det siges at vi har set det hele før.
2. STRUKTURER < > INDIVIDER
Denne debat handler om hvad det er der driver globaliseringen fremad.
Nogen mener at globaliseringen drives fremad af markedsøkonomien og den teknologiske udvikling, altså strukturelle kræfter.
Andre mener at globaliseringen drives frem af politiske beslutninger truffet på forskellige tidspunkter. Det kan f.eks. være afviklingen af grænser for at øge den frie bevægelighed, det kan være i forhold til mennesker, vare og kapital. Globaliseringen er altså skabt af denne verdens politiske ledere og de beslutninger de har truffet, som individer.
3. MISTER STYRINGSKAPACITET < > ER MERE AKTIV END NOGENSINDE
Denne debat omhandler hvorvidt globaliseringen påvirker en stats evne til at gennemfører den lovgivning, der i befolkningen er flertal for.
På den ene side tales der om at en regering i stigende grad må gå imod egen lovgivning for at rette ind under det øgede globaliseringspres der f.eks. kan være ved at være en del af EU.
Dette menes dog af nogen at være en myte og at statsapparatet aldrig før har været så omfattede som nu. Antallet af ansatte indenfor det offentlig og den offentlige forvaltnings del af bruttonationalproduktet har aldrig været så stort som nu.
4. VI BLIVER ALLE MERE ENS < > VI BLIVER ALLE MERE FORSKELLIGE
Denne debat handler om hvorvidt globaliseringen bidrager til at forskelle på tværs af grænser udviskes eller opblomstrer. På den ene side kan det vises at der sker en global ensliggørelse af landene. F.eks. bliver det mere og mere almindeligt at engelsk er et globalt fællessprog, vi ses stort set de samme film og har mulighed for at købe de samme varer.
Samtidig kan det hævdes at der også er globaliseringsprocessor der er med til at gøre os mere forskellige. Selvom de fleste lande styres af kapitalisme, er kapitalismens udformning stadig meget forskellig fra land til land.
Derudover er der stadig store kulturelle og religiøse forskelle på befolkningerne. Det kan diskuteres om globaliseringen bidrager til en radikalisering indenfor nogle befolkningsgrupper.
Jo tættere omverdenen kommer, jo mere truede kan nogle befolkningsgrupper føle sig. De kan føle et pres for at omstille sig og dette kan bidrage til at man vælger at fremhæve forskelle og uenigheder fremfor fællesskab.
5. ELITEN < > CIVILSAMFUNDET
Denne femte debat handler om hvorvidt globaliseringen er et projekt fremdrevet af en elite af mennesker på tværs af landegrænser eller civilsamfundet.
En elite af mennesker kan f.eks. nævnes World Economic forum som er en sammenslutning af, højtstående ledere, statsoverhoveder og akademikerer, der udvikler et værdifællesskab på tværs af grænser. Formålet med WEF er at forbedre verdenssituationen gennem offentligt privat samarbejde.
Alternativet er at globaliseringen først og fremmest ses som en proces, drevet frem af befolkningsgrupper der før i tiden var isolerede, men som nu pga. teknologien, har fået mulighed for at organiserer sig på tværs af grænserne. Dette kan underbygges af det stigende antal ikke-statslige internationale organisationer.
6. GLOBALISERING ER GOD < > GLOBALISERING ER DÅRLIG
Den gruppe der augmenterer for at globaliseringen er dårlig, fremhæver at der skabes store uligheder mellem befolkningerne i verden, pga. den frie markedsøkonomi. Globaliseringen har ifølge dem kun til formål at gøre de rigere, rigere og de fattigere, fattigere
Der er midlertidig også nogen der mener at globaliseringen har gjort alle rigere, kagen der skal deles er blevet større og selvom der ikke er total økonomisk ligestilling landende iblandt, har alle lande fået gavn af globaliseringen. Lande der før ikke havde meget at skulle have sagt, bliver optager i internationale fællesskab, som f.eks. EU.
Der er over tiden opstået 6 globaliserings debatter:
1. GLOBALISERINGEN ER ET NYT FÆNOMEN < > DER ER INTET NYT UNDER SOLEN
Denne debat handler om at vi befinder os i en globaliseret tidsalder, som er årsagen til et skift i vores måde at tænke på og udfører politik og økonomi.
Samtidig kan det rent historisk set ses at globaliseringen har haft sine op- og nedture. globaliseringen har eksisteret i en version 1.0., 2.0. og er måske på vej ind i en version 3.0. Altså kan det siges at vi har set det hele før.
2. STRUKTURER < > INDIVIDER
Denne debat handler om hvad det er der driver globaliseringen fremad.
Nogen mener at globaliseringen drives fremad af markedsøkonomien og den teknologiske udvikling, altså strukturelle kræfter.
Andre mener at globaliseringen drives frem af politiske beslutninger truffet på forskellige tidspunkter. Det kan f.eks. være afviklingen af grænser for at øge den frie bevægelighed, det kan være i forhold til mennesker, vare og kapital. Globaliseringen er altså skabt af denne verdens politiske ledere og de beslutninger de har truffet, som individer.
3. MISTER STYRINGSKAPACITET < > ER MERE AKTIV END NOGENSINDE
Denne debat omhandler hvorvidt globaliseringen påvirker en stats evne til at gennemfører den lovgivning, der i befolkningen er flertal for.
På den ene side tales der om at en regering i stigende grad må gå imod egen lovgivning for at rette ind under det øgede globaliseringspres der f.eks. kan være ved at være en del af EU.
Dette menes dog af nogen at være en myte og at statsapparatet aldrig før har været så omfattede som nu. Antallet af ansatte indenfor det offentlig og den offentlige forvaltnings del af bruttonationalproduktet har aldrig været så stort som nu.
4. VI BLIVER ALLE MERE ENS < > VI BLIVER ALLE MERE FORSKELLIGE
Denne debat handler om hvorvidt globaliseringen bidrager til at forskelle på tværs af grænser udviskes eller opblomstrer. På den ene side kan det vises at der sker en global ensliggørelse af landene. F.eks. bliver det mere og mere almindeligt at engelsk er et globalt fællessprog, vi ses stort set de samme film og har mulighed for at købe de samme varer.
Samtidig kan det hævdes at der også er globaliseringsprocessor der er med til at gøre os mere forskellige. Selvom de fleste lande styres af kapitalisme, er kapitalismens udformning stadig meget forskellig fra land til land.
Derudover er der stadig store kulturelle og religiøse forskelle på befolkningerne. Det kan diskuteres om globaliseringen bidrager til en radikalisering indenfor nogle befolkningsgrupper.
Jo tættere omverdenen kommer, jo mere truede kan nogle befolkningsgrupper føle sig. De kan føle et pres for at omstille sig og dette kan bidrage til at man vælger at fremhæve forskelle og uenigheder fremfor fællesskab.
5. ELITEN < > CIVILSAMFUNDET
Denne femte debat handler om hvorvidt globaliseringen er et projekt fremdrevet af en elite af mennesker på tværs af landegrænser eller civilsamfundet.
En elite af mennesker kan f.eks. nævnes World Economic forum som er en sammenslutning af, højtstående ledere, statsoverhoveder og akademikerer, der udvikler et værdifællesskab på tværs af grænser. Formålet med WEF er at forbedre verdenssituationen gennem offentligt privat samarbejde.
Alternativet er at globaliseringen først og fremmest ses som en proces, drevet frem af befolkningsgrupper der før i tiden var isolerede, men som nu pga. teknologien, har fået mulighed for at organiserer sig på tværs af grænserne. Dette kan underbygges af det stigende antal ikke-statslige internationale organisationer.
6. GLOBALISERING ER GOD < > GLOBALISERING ER DÅRLIG
Den gruppe der augmenterer for at globaliseringen er dårlig, fremhæver at der skabes store uligheder mellem befolkningerne i verden, pga. den frie markedsøkonomi. Globaliseringen har ifølge dem kun til formål at gøre de rigere, rigere og de fattigere, fattigere
Der er midlertidig også nogen der mener at globaliseringen har gjort alle rigere, kagen der skal deles er blevet større og selvom der ikke er total økonomisk ligestilling landende iblandt, har alle lande fået gavn af globaliseringen. Lande der før ikke havde meget at skulle have sagt, bliver optager i internationale fællesskab, som f.eks. EU.
Det synes vi er en vigtig debat:
VI BLIVER ALLE MERE ENS < > VI BLIVER ALLE MERE FORSKELLIGE
Efter vores mening er debatten om hvorvidt globaliseringen fører til at verden bliver mere ens eller mere forskellig meget relevant.
Det ses jo tydeligt at lande der indgår i et internationalt samarbejde, ensliggøre deres love og systemer for bedre at kunne samarbejde, politisk, økonomisk og socialt. Befolkningen rundt i verden oplever også en tydelig kulturel globalisering i form af, at de fleste samfund bliver mere og mere multikulturelle. Men vi mennesker er ofte utrygge ved det ukendte og hvis vil føler at noget kan true den måde vi lever på og de værdier vi har, vil vi forsvarer os selv. Derfor kan globaliseringen fører til en øget radikalisering af holdninger, normer og værdier. I artiklen fra informationen ”Radikaliserede danskere”, gives der udtryk på hvordan vi danskere, er blevet meget danske, og hvordan den tiltagende fjendtlighed imod indvandrer er en radikalisering af danskerne. I takt med opstanden af islamisk stat og den øgede radikalisering af muslimske befolkningsgrupper, er det relevant at se lidt på os selv.
Informationen 06.03.15 - ”Radikaliserede danskere”
Berlingske 27.03.15 - ”Borgmester stopper muslimsk bryllup af frygt for radikalisering”
Efter vores mening er debatten om hvorvidt globaliseringen fører til at verden bliver mere ens eller mere forskellig meget relevant.
Det ses jo tydeligt at lande der indgår i et internationalt samarbejde, ensliggøre deres love og systemer for bedre at kunne samarbejde, politisk, økonomisk og socialt. Befolkningen rundt i verden oplever også en tydelig kulturel globalisering i form af, at de fleste samfund bliver mere og mere multikulturelle. Men vi mennesker er ofte utrygge ved det ukendte og hvis vil føler at noget kan true den måde vi lever på og de værdier vi har, vil vi forsvarer os selv. Derfor kan globaliseringen fører til en øget radikalisering af holdninger, normer og værdier. I artiklen fra informationen ”Radikaliserede danskere”, gives der udtryk på hvordan vi danskere, er blevet meget danske, og hvordan den tiltagende fjendtlighed imod indvandrer er en radikalisering af danskerne. I takt med opstanden af islamisk stat og den øgede radikalisering af muslimske befolkningsgrupper, er det relevant at se lidt på os selv.
Informationen 06.03.15 - ”Radikaliserede danskere”
Berlingske 27.03.15 - ”Borgmester stopper muslimsk bryllup af frygt for radikalisering”